Kilimanjaro – guide til natur og bestigning

Efter mine første ture som guide til Kilimanjaro så jeg et behov for en dansksproget guide til bjerget. Derfor skrev jeg “Kilimanjaro – guide til natur og bestigning.” Nogle år senere kunne jeg se en del ændringer omkring naturen og min viden om bjerget og naturen omkring var også blevet større, derfor udgav jeg 2. udgave af bogen, som er blevet en ganske grunding indføring i næsten alt, du kunne ønske at vide om bjerget og hvordan det bestiges.

Der er afsnit om bjergets opståen, dets opdagelses- og bestigningshistorie, om naturen på bjerget med beskrivelse af både planter, træer og dyr, som du kan møde på din vej. Af stor interesse for den, som påtænker at bestige Kilimanjaro er der informationer om vejr og sæsoner, forberedelse såsom træning, valg af udstyr og tøj samt meget mere. Sidst men ikke mindst beskriver jeg alle ruterne grundigt, så du får bedst mulig chance for at vælge en rute, som passer dig godt.

Selv om du tager med et rejseselskab og måske endda har en dansk rejseleder/guide som mig med på din tur, vil bogen stadig være en uvurderlig kilde til information – også efterfølgende, når du har været på bjerget.

Bogen kan fås ved at henvende sig direkte til mig på bbc@himalaya.dk eller via boghandler såsom SAXO, Amazon m.fl. Du kan også få den direkte fra forlaget Books on Demand.