Højdeakklimatisering

Et emne, som er interessant for mange trekkere, er højde og akklimatisering hertil. Der er store højder i mange verdensdele, og højde nok til, at man kan blive rigtig dårlig af højden og få ødelagt sin tur eller i værste fald blive alvorligt måske endda livstruende syg.

Derfor kommer jeg her med et par generelle råd om højde og tilvænning hertil. Hvis du er interesseret, kan du også finde dette langt mere uddybet i min guidebog til Kilimanjaro, som du kan få direkte fra mig ved at skrive til mig på bbc@k2-adventure.dk. Denne bog fortæller også en del om påklædning til store højder (Kilimanjaro er 5895 meter højt og kan være ret koldt at komme op på). Bogen koster 180 kroner + eventuel forsendelse, hvis du ikke kan komme til Holte og hente den. Det er en god investering uanset om det lige er Kilimanjaro, du skal til. Du kan også bestille den direkte fra forlaget på dette link Books on Demand, hvor du både kan bestille den i papirudgave og som e-bog (pris kun 59 kroner og så får du den med det samme). Hos Books on Demand kan du også se mine andre bøger. Bemærk at den engelske Kilimanjarobog ikke har lige så udførlig beskrivelse af akklimatisering og udstyr, men er meget flot på billedsiden.

Nu til den korte udgave af akklimatisering og bemærk, at det ikke hedder AFKlimatisering, som mange siger det. Det er AKKlimatisering.

Men hvad er det overhovedet, der gør, at det er så udfordrende med akklimatisering? Kig på kurven, så ser du hvor lidt ilt, der faktisk er tilbage, når du kommer i højden. Trekkingture f.eks. i Nepal går ofte over pas højere end 5000 meter, sommetider endog endnu højere, hvilket betyder ifølge kurven at du er ude af over halvdelen af atmosfæren og dermed har under den halve iltmængde til rådighed.

Hovedoverskriften for al akklimatisering er: Tag det med ro.

Hvad ligger der i det? Jo du skal altid forholde dig konservativt, hvis der er nogen som helst symptomer på et højdeproblem, og du skal sørge for ikke at have en presset tidsplan, som for alt i verden skal overholdes f.eks. for at nå tilbage til en international flyforbindelse hjem. Du skal gå i roligt tempo, ikke forcere eller måske endda løbe opad, også selvom du måske føler dig flyvende, for det kan give bagslag.

Næste hovedråd er: Du skal lytte meget opmærksomt til din krop.

Du får stort set altid varsler om, at din krop har det svært med højden. Det kan være i form af de milde symptomer på højden såsom svimmelhed, let hovedpine, kvalme, søvnproblemer. Det er usædvanligt, at man går direkte fra helt rask til alvorlig højdesyge, men det er dog rapporteret. Bemærk her, at flere af disse symptomer kan komme af andre grunde. F.eks. er hovedpine almindelig blandt dem, som ikke får drukket nok i løbet af dagen, derfor skal du sørge for at få nok at drikke, hvilket samtidigt er med til at mindske sandsynligheden for at få højdesyge. Svimmelhed kan komme af kraftig anstrengelse, hvilket også kan føre til kvalme, men her er det vigtigt at sige, at kraftig anstrengelse/overanstrengelse også kan lede til højdesyge. Igen leder det tilbage til det første råd om at tage det med ro.

Der er en tommelfingerregel for, hvor hurtigt man kan komme højere, og det er sjældent, at højdesyge bliver slemt, hvis man følger denne regel slavisk. Men det udelukker dog ikke højdeproblemer. Regelen siger følgende: Når du kommer over 3000 meter, må du maksimalt stige 300 meter i sovehøjde om dagen (500 siger nogen, men igen skal du forholde dig konservativt, hvis du vil være sikker), ydermere skal der lægges en “hviledag” ind for hver tredje dag, hvor man har steget i højden. Hviledagen må gerne, ja skal helst, være aktiv, men du må ikke stige din sovehøjde. Du må godt gå højere i løbet af dagen, men skal komme tilbage og overnatte i samme højde som sidste nat.

Lad os tage dette med et eksempel. Du har gået en dag eller to og er nået til 3000 meters højde, nu træder reglen i kraft. Første dag over 3000 meter går du til 3300 meter og overnatter her, næste dag går du til 3600 meter for overnatning, og tredje dag når du til 3900 meter, hvor du nu skal overnatte to gange, før du igen øger overnatningshøjden. Bemærk at det vigtige her er overnatningshøjden, for du kan sagtens være langt højere i løbet af dagen, bare natten tilbringes i henhold til reglen, og forudsat at du stadig lever op til det generelle råd om at tage det med ro.

Nedenfor er et eksempel, som slutter i 5400 meters højde. Det viser, at du dag for dag sagtens kan være højere oppe i løbet af dagen (den grønne kurve), men at sovehøjden stiger med de anbefalede 300 meter og har et plateau for hver tredje dag.

Men hvad gør du så, når naturen ikke tillader en lejr efter blot 300 meters højdestigning. Ja det er jo som sagt en tommelfingerregel, så man må tilpasse sig forholdene og så godt som muligt tilnærme sig til den akklimatiseringskurve, som er vist ovenfor. Det kan så være at du stiger 6-700 meter i sovehøjde en dag, men så skal du prøve at undgå at komme højere næste nat, måske skal du tage en overnatning i samme højde så. Alternativt, hvis du ved, at de næste overnatninger ikke ligger meget højere, så kan du gå videre – under forudsætning af, at du ikke har symptomer på, at din krop ikke bryder sig om højdestigningen, du har udsat den for.

Hvornår er højdesyge kritisk og hvad gør du så?

Kritisk højdesyge er, når det går fra de tidligere beskrevne symptomer over i enten hjerneødem (væskeudtræden i hjernen, i udlandet kaldet HACE for High Altitude Cerebral Edema) eller lungeødem (væskeudtræden i lungerne, i udlandet kaldet HAPE for High Altitude Pulmonary Edema). Begge er livstruende tilstande, som der skal reageres prompte på. Det vigtigste er at komme ned i en fart, men der kan også gives medicin mod tilstanden. Medicinen er dog ikke noget, man normalt vil have med sig, der skal en læge ind over, og medicinen kan ikke stå alene. At komme ned i højde gerne op mod 1000 højdemeter er det eneste sikre at gøre. Symptomerne på alvorlig højdesyge er, for hjerneødemets vedkommende kraftig svimmelhed (f.eks. at man ikke kan gå lige efter en streg på jorden), personlighedsændringer (som den ramte ikke selv bemærker), og når det bliver værre bevidstløshed og til sidst dør man af det. For lungeødemets vedkommende er det boblende lyde fra åndedrættet, måske endda skum ud af munden, personen selv føler problemer med at få luft nok og føler sig træt ved den mindste anstrengelse. Her ender den ramte med at blive kvalt i væsken i lungerne. Tit men ikke altid optræder lunge- og hjerneødem samtidigt.

Medicin

Diamox kan tages præventivt, da det rapporteres at lette akklimatiseringen. Det har desværre en del bivirkninger, som dog ikke alle oplever, men de kan være meget generende. Mange får så meget snurren i fingre og tæer, at det kan være svært at sove, andre oplever kvalme eller generel utilpashed. Men den vigtigste grund til, at jeg generelt ikke anbefaler at bruge Diamox præventivt er, at det kan kamuflere en højdesyge og forårsage, at du først opdager den, når det er for sent. At nogle så endda for symptomer på højdesyge af Diamox er så endnu en ærgerlig ting, for du risikerer at blive nødt til at gå ned pga. symptomerne, som så i virkeligheden bare var medicinens bivirkning og ikke en højdesyge.