Asien

Fra Tyrkiet til Thailand – Asien er stort for trekking

Trekking på Baltoro gletsjeren

Trekking op ad Baltoro gletsjeren i Karakoram bjergene, Pakistan

Trekking i Asien er måske det de fleste opfatter som den oprindelige trekking, hvis der er noget, som siges at være oprindeligt. Og Asien er kæmpestort og har mange steder, der egner sig til trekking. Du kan gennemføre jungletreks i Thailand, Vietnam, Burma, Indien og mange andre steder. Du kan trekke i Himalayas foothils eller beslutte dig til at se nærmere på de store bjerge i Himalaya. De fleste trekkere ønsker vel mindst en gang i deres liv at trekke gennem verdens højeste bjerge.

Trekking gennem Himalayas bjerge kan være alt fra trek gennem frodige dale måske med krydsning af nogle mindre pas, over mere anstrengende treks over stejle pas og i stor højde til nogle af de mest udfordrende og anstrengende treks som f.eks. trekket op ad Baltoro gletscheren, som ikke bare består af is, men også smeltevandsfloder på deres overflade (billedet ovenfor).

Mine favoritområder er jungletreks i Thailand, smukke bjergtreks i Annapurnaområdet i Nepal (til trods for at der kan være en del andre trekkere), trek i Arunområdet lige syd for Mount Everest i Nepal og ikke mindst det allerede nævnte Baltoro trek i Pakistan.